Fem gode råd til erhvervslivets lobbyisme

Af Cecilie Bruun Iversen og Niels Hovmand

Kender du det: En ny lov gør det bare sværere at drive virksomhed?

Hvert år bliver der vedtaget og udstedt flere hundrede love, anordninger og bekendtgørelser i Danmark. Love, der også påvirker rammerne for, hvordan der kan drives virksomhed i Danmark. Det handler om alt fra afgifter, miljøforhold, arbejdsmiljø, uddannelseskrav, adgangen til udenlandsk arbejdskraft, osv.

Men når loven er vedtaget, så er det – alt andet lige – bare sværere at få den ændret. Man skal simpelthen blande sig, før det er for sent.

Derfor er public affairs – eller lobbyisme – et vigtigt værktøj for de mange virksomheder og organisationer, der ønsker at blive hørt i beslutningsprocessen, før der trykkes på knappen i Folketingssalen. Eller hvis man ønsker at rejse en dagsorden og sætte fokus på et område eller en problemstilling, hvor der kan være behov for politisk indgriben.

Virkeligheden er, at mange virksomheder og organisationer ligger inde med værdifulde tal, analyser og – ikke mindst – gode argumenter, som politikere og embedsmænd kan lytte til og evt. inddrage i beslutningsarbejdet.  Men hvordan arbejder man egentlig med public affairs? Her er fem gode råd.

 

1. Læg en strategi

Første skridt er at lægge en public affairs-strategi: Hvad søger I at opnå? Hvem og hvad er de vigtigste interessenter og interesser? Hvad har I af udfordringer og mulige løsninger? Hvad skal de konkrete aktiviteter være?  Kan en interesseorganisation løfte sagen politisk? Samtidig er det vigtigt at være realistisk i forhold til, hvad det er muligt at opnå. Politikerne og myndighederne er hver dag i kontakt med hundredevis af mennesker, der alle har hver deres ønsker og dagsordener. Det er umuligt at gøre alle tilfredse – heller ikke jer. Sæt nogle konkrete mål, men vær indstillet på at gå på kompromis.

 

2. Timingen

Hvornår skal man søge indflydelse, hvis man vil påvirke et lov- eller beslutningsforslag, inden det bliver vedtaget? Hvordan er det nu med de 2-3 behandlinger, og hvad betyder det, at et forslag kommer i udvalg? Timing er altafgørende, og det gælder om at forstå den politiske beslutningsproces og kende politikernes arbejdsproces, hvis man vil undgå at være for sent ude.

 

3. Kontakt de rigtige mennesker – og plej relationen

Når der er styr på mål, ambitioner og timing, er det vigtigste at få afklaret, hvem der er de(n) rette at tale med. Får I mest ud af at tale med en embedsmand eller politiker? Fra regeringspartierne eller fra oppositionen? En ordfører, udvalgsformand eller noget helt tredje? Det afhænger helt og holdent af den konkrete sag, men det er vigtigt ikke at spilde de forkerte menneskers tid – det gør det kun sværere at tage kontakten op en anden gang.

 

4. Medbring hovedbudskaber og konkrete løsningsforslag

Nøgleordet op til selve mødet er ”forberedelse”. Det er ikke ualmindeligt, at en politiker har møder i kalenderen på små 10 minutter. Med så kort tid til rådighed er det vigtigt på forhånd at have planlagt sine hovedbudskaber, så I ved præcis, hvad der skal siges, og hvad jeres mødepartner skal huske, når I går. Og ikke mindst at have konkrete løsningsforslag og et svar parat, når de sidste ord lyder: ”Og hvad har I så brug for, at jeg gør nu?”

 

5. Husk medierne – også de sociale

Public affairs foregår ikke kun på Christiansborg. Når folketingpolitikerne bliver opmærksomme på landspolitiske problemer, sker det bl.a. via den traditionelle presse, men de sociale medier spiller også i stigende grad ind. Nogle gange – men ikke altid – kan det således være en fordel at forsøge at sætte en dagsorden i medierne. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man har sine budskaber klar, hvis journalisten ringer.